Medlemslogin

Søg på Tollerklubben

Indtast søgeord nedenfor og klik "Søg"

Søg på Tollerklubben

Indtast søgeord nedenfor og klik "Søg"

×

Velkommen til Kreds Østjylland 

Vi er kredsen midt i det hele. Vi har et område, som strækker sig fra Grenå i Øst til Randers og Silkeborg mod vest og i syd helt til Fredericia. 

Vi er en lille kreds, men aktiv. Nedenfor kommer en beskrivelse af de aktiviteter, som vi har gang i nu, og vi vil altid gerne have nye input. 

Vi udbyder jagttræning en gang om måneden, hvor vi har instruktør på. Dette foregår oftest i Randers eller Silkeborg. Her trænes oftest på dummier, men også på vildt. Det er træning for alle, som har lyst, da niveauet på hunde og førere er meget forskellige. Der er her også basal lydighedstræning, som er en grundlæggende del af jagttræningen. En vigtig del af træningen er kagespisningen, som går på omgang.

Vi har schweisstræning ca. en gang om måneden rundt omkring i kredsen, så alle skiftes til at køre efter stederne. Vi bruger Fussingø v. Randers, Ulvedalen v. Kjellerup, Vesterskoven i Silkeborg, Frederikshåb Plantage v. Vejle, Grenå Plantage og skal til at bruge BjerreSkov v. Horsens også. Det er ligeledes for alle, både de erfarne og nybegynderen. Vi lægger sporene, lufter hundene enten på gåtur eller i hundeskov, nyder lidt godt til ganen sammen, inden vi går sporene. 

Vi har en tradition med nytårsgåtur den første søndag i det nye år, hvor vi mødes ved Kalø Slotsruin og får frisk luft plus hundene møder hinanden. 

Vi har gåture og tur i svømmehal, når der er stemning for det. På klubbens kalender vil de enkelte aktiviteter fremgå. 

Vi har en Facebook gruppe, som hedder Tollerklubben kreds Østjylland. 

Alle er velkomne til at kontakte os med spørgsmål og komme med gode ideer til nye aktiviteter.


Kontakt kreds Østjylland

Navn
E-mailadresse
Evt. telefon
Kommentarer